Skrevet den
December 30, 2020
- Opdateret den
December 31, 2020

Nyt år - nye nytårsforsætter

Julen er ovre, og 2020 lakker mod enden. Jeg har allerede tænkt over, hvad 2020 egentligt gjorde for mig (se min sidste blog), men hvad så med 2021? På dagens løbetur tømte jeg hovedet for tanker og kom frem til en hel del nytårsforsætter. Har du mon gjort dig de samme tanker for året, der snart kommer?

Julen er ovre, og 2020 lakker mod enden. Jeg har allerede tænkt over, hvad 2020 egentligt gjorde for mig (se min sidste blog), men hvad så med 2021? På dagens løbetur tømte jeg hovedet for tanker og kom frem til en hel del nytårsforsætter. Har du mon gjort dig de samme tanker for året, der snart kommer?  

De af jer, der kender mig ved, at jeg har masser af mål – altid. Men nu har jeg også nye nytårsforsætter for året, der kommer.  

Rent sportsligt har jeg sat mig tre mål – for 2021 må alt andet lige byde på flere race end året, der snart er gået.  

  1. En podieplads på Hawaii i oktober 2021 - det ville være en drøm.
    Inter over (eller det skulle da lige være Markus) – intet under. Jeg skal stå på det podie til oktober 2021 - eller - jeg skal gøre det absolut bedste JEG kan. Det er mit alt overskyggende mål for næste år. Alt, hvad jeg gør, kommer til at passe ind i nedtællingen – 282 dage, hvis nogen skulle være i tvivl – til Hawaii, og jeg kommer til at gøre alt, hvad der står i min magt for at være så klar som overhovedet muligt til den dag, jeg stiller til start. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt. Og jeg vil nyde processen.
  2. Køre min. én Ironman før Hawaii
    Jeg rejser til Hawaii med en sejr i bagagen – det er mit mål. Jeg tror på, at det rent mentalt stiller mig endnu bedre, hvis jeg har vundet en ironman, inden jeg racer på Hawaii. Jeg er bedst sådan, og med et 2020 stort set uden løb, har jeg brug for det. Hvor og hvornår det bliver må tiderne, coronaen eller måske guderne vide. Men det er helt klart målet at ankomme med en sejr fra 2021.  
  3. Spise sundere og styrketræne tre gange i ugen
    Ja, men hvem har ikke det som et mål, når man sidder her efter julen? Men denne gang mener jeg det – så må vi se, hvor længe det holder 😉 Ej, jeg ved at lige præcis, at maden er noget, jeg meget let kan skrue på, hvor i mod mere træning kræver mere planlægning, efter jeg er blevet mor. Jeg mener, at jeg vil spise færre trøfler og flere vitaminer og mineraler, som jeg ved, jeg har godt af, og som er vigtige for mig. Det skal jeg, og det kan jeg.  


Rent familiemæssigt har jeg også sat mig en række mål – for der er i min verden ikke noget, der vigtigere.  

  1. Jeg drømmer om at udvide Keep Smiling Store – et projekt, jeg driver sammen med Claus. Den lille biks giver mig muligheden for at udvikle mine egne produkter og dele mit budskab, og ikke mindst lækre sager, med jer. Det skal der gerne komme endnu mere af i 2021.  
  2. Vigtigst af alt, skal Hawaii være et familieprojekt. Claus og jeg skal inden længe have sat os ned og skrevet, hvordan vi vil drive dette projekt, så det ikke belaster familielivet, men tværtimod bliver vores alles projekt. Det skal lige modsat en belastning give os den frihed, der også giver Markus de bedste forudsætninger og vilkår for en fantastisk barndom.  
  3. Vores hus bliver solgt. Jeg ved, at jeg ikke selv herre over denne del, men jeg håber inderligt, at vi får solgt vores skønne hus, så vi kan flytte til noget større, og jeg på den måde får et helt lokale til min styrketræning. På den måde kan den del klares, når Markus er puttet, og jeg kan (ikke mindst) gøre det sammen med Claus, så vi ikke skal gøre tingene hver for sig. Det vil give os mulighed for at optimere rammerne til det helt perfekte for vores familie. Og når ja, hvis I har set Jernkvinden på TV2 Play, er I nok heller ikke i tvivl om, at der gerne må være et ekstra børneværelse til en senere gang 😉


Og så er der jer, mine dejlige følgere – jer vil jeg også gerne dele et nytårsforsæt med. Jeg vil gerne opdatere min blog en gang i ugen, så I kan følge med i mit liv og min vej til at nå mine mål (særligt Hawaii). Det bliver ikke bare min rejse – det bliver vores. Så kom endelig med emner, ideer og input til, hvad jeg skal blogge til jer om. Det er stadig en helt ny og til tider svær eller udfordrende verden for mig, så jeg er helt åben for, hvad du gerne vil høre om. Samtidig giver bloggen mig mulighed for at standse op og reflektere over, hvor jeg befinder mig lige nu: Følger jeg min indre GPS eller ej? Det er altid det bedste pejlemærke.  

Kom nu godt ind i 2021 – vi ses på den anden side. Jeg glæder mig!
Rigtig godt nytår og Keep Smiling!

Michelle

Get the latest news and offers

Join my newsletter and get updated on the latest news and get offers from the webshop.
I wont send any spam, i promise!

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.